Ernæring

Ernæring

Nogle spiser for at leve, andre lever for at spise.

Vi har alle forskellige tilgang til mad, men en ting kan vi blive enige om, nemligt at mad er nødvendligt for at fungere.

Forældre kan være nervøse for, om deres barn får nok at spise. Vil barnet ikke spise et måltid, gør vi ofte alt hvad vi kan, for at få det  til at spise bare lidt alligevel. Men hvad er årsagen til at vi hopper og springer, for at få vores barn, til bare at spise en lille smule.

Det kunne jo være at barnet ikke er sulten. Vi kan som voksne, selv godt finde på at springe et måltid over, så hvorfor må børn ikke? De skal jo nok melde sig, hvis de føler sult.

Om børnene spiser tre eller seks måltider om dagen, er i min verden underordnet

Det vigtigste er, at vi har sunde og glade børn, der trives og spiser nærende mad, så de kan vokse og udvikle sig, både fysisk og mentalt.

Hvad er din yndlingsret? AD LIBITUM!!!

Copyright @ All Rights Reserved

32 trin til spisning

Der er vildt at tænke på, at det er en helt videnskab at spise. Der er rent faktisk 32 trin til spisning. Tænk at noget så simpelt som at spise, kan være så krævende.

Men nu skal det heller ikke gøres sværer end det er. Mange af trinene er ting vi gør helt ubevidst, så som at opholde os i samme rum som maden. Og andre trin, gør vi fordi det falder os naturligt, som f.eks. at lade barnet lege med maden.

>Så en del af de 32 trin, er vi slet ikke bevidste om at vi gør<

Det er først hvis barnet har problemer med at spise, eller røre ved maden, at der kommer fokus på nogle af trinene.

Fysiologiske årsager til at barnet ikke vil spise, skal selvfølgelig også udelukkes hos lægen, som f.eks. for stramt tungebånd.

Fordeling af proteiner, kulhydrater, og fedt

Det er vigtigt at få både proteiner, kulhydrater og fedt i alle måltider. Forestil dig at du har et transportbånd  i din krop. På transportbåndet er der forskellige kasser til næring. De kan indeholde fedt, proteiner og kulhydrater. Transportbåndet fragter næringskasser ud til cellerne i kroppen, så de kan få næring til at holde os kørende. Spiser vi kun kulhydrater, bliver næringskasserne til kulhydrater overfyldte, og næringskasserne til protein og fedt forbliver tomme. Vores celler får derfor ikke de rette ressourcer til at opretholde vores krop, og kroppen kommer i ubalance. Ubalancen kan f.eks. vise sig som livstilssygdomme, sukker crawings, og overspisning.

De officielle anbefalinger siger at vores måltider skal bestå af:

25-40% fedt

45-60% kulhydrat

10-20% protein.

Proteiner

Proteiner er kroppens byggesten, og består af aminosyre. Nogle proteiner kan kroppen selv danne, og andre skal vi have gennem kosten.

For at få sit proteinbehov dækket, behøver et måltid ikke altid at bestå af kød. Der findes også proteiner i bl.a. bønner, linser, nødder og grøntsager. 

De officielle anbefalinger siger at raske børn og unge har behov for følgende:

0 - 6 måneder: 1,8 gr protein pr. kg kropsvægt  pr. dag

6 - 11 måneder: 1,1 gr protein pr. kg. kropsvægt pr. dag

12 - 23 måneder: 1,0 gr protein pr. kg. kropsvægt pr. dag

2 - 17 år: 0,9 gr protein pr. kg. kropsvægt pr. dag

Vejer dit barn f.eks. 15 kg ( ca. 2-3 år) skal det i fgl. anbefalingerne have ca. 13,5 gr. protein dagligt.

Spiser barnet f.eks.1 æg / 50 gr fisk / 50 gr brune ris + 30 gr makrel + 25 gr leverpostej, om dagen. Er der allerede kommet 12 gr protein ind via kosten.

20 gr protein findes f.eks. i: 30 gr torskerogn + 30 gr havregryn + 25 gr mandler + 30 gr rejer.

Så det burde være overskueligt at få nok protein gennem kosten.

Fedt

Fedt er ikke bare fedt.

Det inddeles i tre undergrupper, det mættede, det umættede og de flerumættede fedtstoffer.

Vores krop har behov for fedt, halv delen af vores hjerne består af fedt, og alle vores celler i kroppen har en cellemembran bestående af vand og fedt, så vores krop har brug for det,

til at opbygge og vedligeholde vores celler og hjerne.

De officielle anbefalinger siger at 25-40% af vores kost skal bestå af fedt. Hvoraf de inddeler det således:

Max 10% mættede fedtstoffer

10-20% umættede fedtstoffer

5-10% flerumættede fedtstoffer


De bedste kilder til de sunde fedtstoffer kommer forskellige steder fra. De findes i fisk (undgå rovfisk), skaldyr, alger, nødder, mandler, frø, bønner, fuldkorn, avocado, broccoli, salatblade og andet bladgrønt.

Så der er rig mulighed for at få tilsat fedt til kosten.


Kulhydrater

Kulhydrater er et udskældt næringsstof, som vi har lært at vi skal undgå. Men der er ingen grund til at gå udenom kulhydraterne, selvom det er sukkerstoffer.

Kulhydrater er energi, og små børn bruger rigtigt meget energi på bl.a. at vokse. Derfor har de også behov for gode kulhydrater i deres måltider.

Kulhydraterne deles op i undergrupper, ligesom fedt. De deles op i monosakkarider, disakkarider og polysakkarider.

Monosakkariderne er druesukker og frugtsukker.

Disakkarider er roesukker og mælkesukker.

Polysakkarider deles op i stivelse som f.eks. findes i kartofler og hvede, og kostfibre som f.eks. findes i grove grøntsager og fuldkorn