Nyere studier viser at fordøjelsen har stor indflydelse på vores velbefindende. Så måske skulle fordøjelsen og afføringen til at have lidt mere opmærksomhed.
Inden man får forælderrollen, er fordøjelse og afføring emner som ligger langt væk fra samtaleemner. Men når man først bliver forælder, er bl.a. afføringen et normalt emne at tale om. Spædbarnets ble bliver studeret ned til mindste detajle, for man vil gerne være sikker på, at den lille får rigeligt at spise, og at fordøjelsen virker optimalt.
Men fordøjelsen skal ikke kun fungere når man er lille, den bør fungere optimalt gennem hele livet.
Hos nyfødte er afføringen en grønlig-sort fedtet substans der udfylder barnets tarme mens det ligger i livmoderen, og som udskilles før de almindelig fordøjelsesprocesser kan gå i gang. Denne afføring kaldes meconium, og næsten alle nyfødte kommer af med deres meconium i løbet af det første døgn. I løbet af den første uge, ændre afføringen farve og konsistens, og hyppigheden af lortebleer ændres også. Nogle spædbørn har afføring hver dag og andre lader vente på sig.
Så længe barnet trives, spiser, er glad og vokser, er det ikke nødvendigt med afføring hverdag. Barnet eller for den sagsskyld voksne, skal ikke have ondt i maven, have svært ved at trykke pøllerne ud, eller smerter derved, oppustet mave, eller vridde sig pga mavesmerter. Så bør man snakke med sundhedskplejersken eller lægen.
Voksne bør have afføring 1-2 gange dagligt. Går der flere dage imellem, og oplever man ubehag i maven, bør det nævnes for lægen.
Inden afføringsmidlerne bliver taget i brug, kan det være at zoneterapi kan gøre en forskel.
Jeg har gode erfaringer med zoneterapi til spædbørn, større børn og voksne med bl.a. forstoppelse. Der ER andre muligheder end afføringsmidler (som f.eks. Movicol) til forstoppelse, og zoneterapi gør ikke tarmens peristaltik doven, som nogle afføringsmidler kan risikere at gøre.
Vi har 10 gange så mange bakterier i fordøjelsen, som vi har celler i kroppen. Vi er faktisk kun ca. 10% menneske og 90% mikroorganisme.
Bakterierne i tarmene kaldes for mikrobiota, og de fleste bakterier sidder i tyktarmen
Der går i gennemsnit 12-18 timer fra maden kommer ind, til den kommer ud igen. Ved enkelte kan der går 24 timer, hvilket bør være max tiden. Ligger maden længere end 24 timer i tarmsystemet, har det tendes til at gå i forrådnelse, hvilket giver symptomer som oppustethed, ømhed i tarmregionen, og mange ildelugtende prutter.
Er du i tvivl om din tømningstid, kan du spise en god portion majs, og så holde øje med hvornår de kommer ud igen.
Fundamenter er godt nok lagt, men ved at tilføre præbiotika og probiotika kan du altid hjælpe din fordøjelse og derved også immunforsvar på vej.
Bare du finder den nemmeste løsning for dig og dine nærmeste, så skal det hele nok lykkedes.
Præbiotika
Præbiotika betyder " før liv" Præbiotika er næringen til bakterierne, og næringen er en forudsætning for bakteriernes virke.
Det kan f.eks. være løg, hvidløg, asparges, porre, julesalat, ruccola og rosenkål.
Probiotika
Probiotika er en overordnet gruppe bakterier, som er gavnlige for kroppen f.eks. mælkesyrebakterier. De gavnlige bakterier befinder sig for det meste i tyktarmen.
Ja til dels. Ønsker du ikke at spise f.eks. mælkesyrebakterier som kosttilskud, kan du benytte dig af fermenteret madvarer. Det ypperste vil dog være at tage et tilskud OG spise bl.a fermenteret mad.
Den er ikke sort, ikke hvid eller rød. Den er brun (mørke- eller lysebrune nuancer).
Lugter pølsen af "død gnu" kan det være et tegn på at tømningstiden er for lang, og maden ligger og gærer i tarmene.
Copyright @ All Rights Reserved