BabyZone

BabyZonen er en mulighed, for at skabe et enestående bånd mellem jeres lille barn og jer.


Som nybagte forældre har I mange opgaver, hvor I skal tilsikre at jeres lille barn vokser, trives og udvikler sig. I skal skabe tryghed,  og give jeres barn omsorg og kærlighed. BabyZonen er et godt redskab til netop dette. 

BabyZone for mødre- og fædregrupper


I er barnets skabere og grundlæggere. Mens I ser på jeres barn og lytter til hende, tænker på hende, og vænner jer til hende, lægger i grundstenene til et venskab, der kan holde hele livet.


Barnets og jeres interesser er de samme. I vil alle gerne være lykkelige og have det godt. Hvis I gør barnet glad, gør hun jer glade. Er barnet ulykkelig, opdager I, at I også bliver ulykkelige.


I næsten 40 uger har jeres lille spædbarn lagt trygt og godt i livmoderen, og inden hun ser sig om, kommer hun ud i dagens lys.

Den første tid er ikke kun turbulent for jer som nybagte forældre, men også for jeres lille ny.

Der var ingen høje lyde, mærkelige lugte, eller skarpt lys i livmoderen. Temperaturen var konstant og maden ad libitum.

Men efter jeres barn er kommet ud, skal hun pludselig til at forholde sig til rigtig mange ting, og hendes livsrejse er først lige begyndt.


Som forældre får I en unik mulighed for at skabe fundamentet for en lille ny verdensborger.

Gennem berøring lærer I som forældre og jeres barn hinanden bedre at kende. I lærer at aflæse hinandens signaler. En kontakt mellem mor/far og barn, hvor man kommunikerer, ikke gennem tale eller føde, men gennem berøring.


Barnet har fra fostertilværelsen været vant til den altomsluttende, varme livmoder og fostervandet har konstant kærtegnet barnet, næsten som en blid form for massage. Gennem babymassage og zoneterapi fortsætter I lidt i samme spor.


BabyZonen er ingen videnskab det er en samværsform.

BabyZonen


BabyZonen er en kombination af zoneterapi og massage til spædbørn og børn.

Den primære funktion er at skabe en god og tæt kontakt med det lille nyfødte barn.

Det er en god stimulation af barnets hud, berøringssans, blodomløb og motorik.

Zoneterapi

Zoneterapi er et gammelt håndværk, hvor man gennem  tryk under fødderne stimulerer kroppen.

Kroppens væv, organer og muskler er afbilledet under foden, disse kaldes for zoner. I BabyZonen har jeg udvalgt relevante zoner under fødderne, som er gode for spædbørn og børn. I får bl.a forevist lunger, tyktarm og bihuler. Punkterne fra BabyZonen kan bruges af alle som er blevet forevist dem. 

I bør ikke benytte jer af BabyZone hvis jeres barn har høj feber. I dette tilfælde skal kroppen have ro til at bekæmpe infektionen.

Så længe barnet viser tegn på velbehag og hygger sig, kan I roligt fortsætte med BabyZonen.

Udover zonerene under fødderne, stimulerer vi også meridianbanerne (energibanerne) langs hele kroppen. Hvilket betyder at barnet bliver godt stimuleret i den tid BabyZonen foregår.

Copyright @ All Rights Reserved

Babymassage

Spædbarnsmassage er en gammel indisk tradition, for at forstærke det nyfødte barns krop og sjæl, samt giver det omsorg, kærlighed og tryghed.

Der findes ingen rigtig eller forkert måde at massere på. Brug din sunde fornuft.

Babymassage består hovedsageligt af kærlige strøg, hvor man blidt masserer barnet fra top til tå.

Ved langsomt at gennem massere barnets krop, lærer man hurtigt alle barnets signaler og udtryk at kende, og opnår derved en gensidig fortrolighed.

Gennem massagen afgrænses barnets forhold til sig selv og omverden, hvilket hjælper det lille barn til at lære sin krop at kende, og har betydning for barnets bevidsthed og motoriske udvikling.

Babymassage er et redskab til en skøn og rolig samværsform eller leg, som begge parter kan få stor glæde af.

Babymassagen giver barnet den respekt, tryghed, nærhed og berøring som det har behov for, og var vant til inde i livmoderen.

Kærtegn er livsvigtig næring for barnet.

Tips & tricks

Det ørste tips får I allerede her.

Første tip:

Sluk for jeres telefoner, tv, tablets og praktiske gøremål. BabyZonen er en unik tid med jeres barn. Her er det kvalitet frem for kvantitet.

Nærvær er afgørende.

Andet tip:

Husk altid at lytte til barnet og gør kun det, som barnet finder behageligt.

Tredje tip:

Giv indkøringsfasen ca. 7 dage, således at du første dag giver lidt af programmet og så øger gradvist hver dag, så du til sidst giver det fulde program.

Fjerde tip:

Det er vigtigt med symmetri. I bør bruge lige lang tid på hver side, ellers får barnet en følelse af uligevægt.

Femte tip:

BabyZonen er også for børn fra 1 - 5 år. Man kan sætte navne på kropsdelene og snakke om dagen. Hyppigheden aftager normalt til ca. 1 gang hver uge eller hver 14. dag.