Kolik

KOLIK

Ordet stammer fra græsk - kolikos, som betyder: hørende til tyktarmen.

Hvis et sundt spædbarn græder eller skriger i timevis hver dag eller nat, uden at man kan trøste barnet eller finde en forklaring, kalder man det kolik. Men kolik kan være et symptom på mange forskellige ting, og er ikke i sig selv en sygdom.

Kolik starter helt karakteristisk omkring 2-3 ugers alderen og stopper først, når barnet er omkring 2-3 måneder. Hos nogle stopper kolikken nærmest fra den ene dag til den anden. I enkelte tilfælde kan kolikken vare i op til 6 måneder.

Tidspunktet for grådanfaldene ligger ofte fra sen eftermiddag og nogle timer ud på aftenen. Kolik kan dog også indtræde i dagstimerne.

Barnet græder utrøsteligt, og trækker arme og ben ind til kroppen og krummer sig sammen. Maven er ofte udspilet og hård, og man kan ofte høre maverumlen, prutten og bøvsen.

Kolik skyldes sult, luft i maven, hård mave, forkert sammensætning af kosten eller allergi. Det kan skyldes et umodent nervesystem eller forskydning af en nakkehvirvel og dermed en afklemning af fordøjelsesnerven, nervus vagus. Kolik kan også skyldes overtræthed, eller hindedannelse ved endetarmsåbningen.

Der kan altså være mange årsager til kolik.

Husk altid at snakke med lægen eller sundhedsplejersken hvis du mener at dit lille barn har kolik.


Zoneterapi og kolik


Kolik kan som skrevet være forårsaget af mange ting, Derfor spørger jeg altid indtil graviditeten, fødslen, tiden efter fødslen, og  maden til dig og dit barn.

Det er virkeligt hårdt, at have et lille utrøsteligt barn, og derfor er det også en kæmpe forløsning når spændingen slipper og gråden ophører. Spændingen kan slippe under behandlingen, eller lige efter. Og så er det bare med at få noget søvn! Der skal normalt 1-3 behandlinger til inden spændingen slipper helt.

ZONETERAPI


Ved en kolik-behandling tjekker jeg flere punkter under fødderne, for at spore mig ind på, om det kan være tarmen eller en ryghvirvel som sidder i klemme.

Det kan også ske, at jeg behandler dit barn gennem dig. De første måneder er der er et usynligt bånd mellem dig og dit barn, og derfor er det muligt at behandle dit barn gennem dine fødder, blot barnet ligger hos dig.

Det lyder som hokus pokus, men det virker!

 



URTER


Urter har fantastiske egenskaber. Nogle gode urter til forstoppelse-kolik, er pebermynte og fenikkel.

Pebermynte beroliger tarmen, og fenikkel hjælper ved luft i maven. Både pebermynte og fenikkel findes som te. Så hvis du ammer, kan du med fordel drikke en enkelt kop te dagligt, for at give de gode næringsstoffer videre i modermælken.

BABYZONEN / KOST


Et barn med kolik har normalt faste tidspunkter for skrigeture. Det er derfor en godt idé at give babymassagen 1/2 - 1 time inden skrigeturerne begynder, for at få barnet til at slappe så meget af som muligt. På den måde kan den onde cirkel måske brydes.

Ammer du, skal du være opmærksom på at din kost også påvirker dit lille barn. Fødevarer som chokolade, sodavand/dansk vand og kål kan godt give dit barn luft i maven/ondt i maven.

MME børn kan reagere på MME-mærket, så det kan være en mulighed at skifte mærke.

Copyright @ All Rights Reserved